Champagne Sourdet-Diot
Champagne Sourdet-Diot er en anerkendt familieavler fra en klassisk og prestigefuld del af Champagne - La Chapelle Monthodon i Marnedalen. Gården drives nu i tredje generation af Ludivine og Damien Sourdet, der laver elegante klassiske champagner med lang gæring, som er blevet prisbelønnet af vinkritikere både i Frankrig og internationalt.
Eller som de selv beskriver sig - Une passion familiale!
Sourdet-Diot var længe kendt for at levere druer af højeste kvalitet til nogle af de mest berømte champagnehuse, men besluttede i 1990 at udelukkende producere champagne under eget navn. Den høje druekvalitet er stadig en vigtig faktor og skyldes, at vinmarkerne ligger i perfekte sydvestvendte positioner, hvilket er det mest eftertragtede for de så vigtige lys- og temperaturforhold i Champagne.
0 produkter