Château Cailleteau Bergeron
Château Cailleteau Bergeron er en ægte familieejet vingård i distriktet Blaye Côtes de Bordeaux. Familieejede vingårde i Bordeaux er ved at blive en sjældenhed på grund af købestærke internationale investorer, der har opkøbt gårde i Bordeaux de seneste 20 år.
I dag er det tredje generation Dartier, to søskende Marie-Pierre og Pierre-Charles, der driver gården, som blev grundlagt med 2 hektar i 1933 af søskendenes bedsteforældre. Børnebørnenes forældre drev gården fra 1965, begyndte at sælge vin under egen etiket og havde som strategi at opkøbe marker "som ingen ville have". Da Marie-Pierre og Pierre-Charles overtog gården, havde familien 18 hektar. I dag råder familien over næsten 50 hektar vinmarker med cirka 90 % blå druer og 10 % hvide druer.
Vingården er certificeret Terra-Vitis (bæredygtigt landbrug, miljøvenlige foranstaltninger til arbejde og vedligeholdelse af vingården), hvoraf 20 hektar er økologisk certificerede, og der er foretaget store investeringer siden 2001 med bygninger og udstyr for at forfine vinfremstillingen til den særdeles høje kvalitet, man udviser i dag.
0 produkter